De Noir og Crelido gav opvisning i Verden

D. 9. august 2009

Det store internationale stævne i Verden har netop taget sin afslutning ovenpå nogle særdeles vellykkede dage for danskerne. Danskerne skrev historie ved at indtage 1. og 2. pladsen i 5 års VM, samtidig lykkedes det de danske ryttere at ride alle fire 5 års heste i finalen. I 6 års finalen var to danskere kvalificeret – hvor meget mere kunne danskerne levere! En hel del - i lørdag aftens gallashow havde Dansk Varmblod sammensat en særdeles flot opvisning med bl.a. den nykårede mester i mønstring for den yngre afdeling – Christian Springborg ligeledes blev der fremvist rideheste af Linnea Eriksson, Mihcael Søgaard samt Andreas Heglstrand. Udover den flottte Dansk Varmblods opvisning havde Katrinelund ligeledes et indslag i aftenens gallashow. De Noir fremvist af Isabel Bache og Crelido af Stein Endresen red første et flot dressurprogram sammen, hvorefter Stein fremviste Crelidos store springegenskaber. De to hingste viste sig fantastisk og leverede et flot program for publikum.

Katrinelund vil hermed gerne ønske hjerteligt tillykke med de fine resultater, som de danske heste opnåede i Verden, både til avlere, opdrættere, ejere samt ikke mindst de fantastiske ryttere.